Assens Kommune
Udskriv Få siden læst op Tekstversion Sitemap English
Vidste du
Brug af nøglekort til NemID
- at du nu kan logge på kommunens digitale selvbetjeningsløsninger med den nye NemID?

Kvalitetsstyring

Hvad er kvalitetsstyring?
Kvalitetsstyring er kort fortalt en fællesbetegnelse for en række metoder og aktiviteter, som bruges af en virksomhed for at opfylde krav vedrørende kvalitet (Den Store Danske – Gyldendals åbne encyklopædi).

Hvorfor har Miljø & Natur et kvalitetsstyringssystem?
Assens Kommunes kvalitetsstyringssystem er vedtaget i overensstemmelse med lov om et kvalitetsstyringssystem for kommunal sagsbehandling på miljø- og naturområdet samt den tilhørende bekendtgørelse.

Folketinget vedtog i maj 2006, loven om et kvalitetsstyringssystem for den kommunale sagsbehandling på miljø- og naturområdet. Baggrunden for beslutningen om at etablere et kvalitetsstyringssystem i kommunerne var, at en stor del af amternes opgaver overføres til kommunerne som følge af kommunalreformen, og at man derved vil sikre den faglige bæredygtighed i kommunerne.

Etableringen af et kvalitetsstyringssystem er derfor et initiativ, der skal bidrage til at sikre opgavernes faglige kvalitet, effektivitet og ensartethed. Kvalitetsstyringssystemet hverken lemper eller skærper det materielle indhold af miljø- og naturlovgivningen; den drejer sig alene om at reglerne skal håndteres bedre.

Et af kravene i kvalitetsstyringsloven er, at sikre at kvalitetsstyringssystemet stemmer overens med kravene i loven samt bekendtgørelsen. Dette sikres ved, at Assens Kommune blev certificeret første gang i 2009 af et akkrediteret certificeringsorgan. Certificeringen bibeholdes ved en ekstern audit hvert år i oktober, og hver 3 år skal kvalitetsstyringssystemet i Assens Kommune recertificeres.

Et andet krav er offentliggørelse af det kommunale kvalitetsstyringssystems præstationer (indsats og resultater), dette vil føre til stor åbenhed om og gennemsigtighed i varetagelsen af miljø- og naturadministrationens opgaver.

Kvalitetsstyringssystemet beskriver de procedurer der er på miljø- og naturområdet, som er nødvendige for at dokumentere, at kommunen opfylder kravene i kvalitetsstyringsloven. Sideløbende med kvalitetsstyringssystemet udvikler Assens Kommune Kvalitetsaftaler for mål og politikker for miljø- og naturområdet (under direktørområdet By, Land & Kultur).

Ansvaret for at kvalitetsstyringssystemet og dets ændringer effektivt indførelse i organisationen, på­hviler byrådet (30. januar 2007 gav byrådet beslutningskompetencen til Miljø- og Teknikudvalget). Den 9. juni 2009 besluttede Miljø- og Teknikudvalget at bemyndige Direktøren for By, Land og Kultur til at ændre og ajourføre kvalitetspolitik og kvalitetsmål i henhold til lov om kvalitetsstyring for den kommunale sagsbehandling på miljø- og naturområdet. Miljø og Naturchefen samt medarbejderne i Miljø og Natur i Assens Kommune har dog et stort ansvar med at udmønte kvalitetsstyringsordningen i praksis.

Certifikat 2009 (åbner i nyt vindue)

Analyserapporter
2008 (åbner i nyt vindue)
2009 (åbner i nyt vindue)
2010 (åbner i nyt vindue)
2011 (åbner i nyt vindue)

Aktindsigt
Der kan søges aktindsigt i Miljø & Naturs kvalitetsprocedurer efter de almindelige regler herom.

Kontaktpersoner
Miljø & Naturchef, Annette Bæk
Systemansvarlig, Miljømedarbejder Trine Bonrud Helleskov

 



AddThis
Siden er oprettet 12.09.2011. Siden er opdateret 14.09.2011.
Har du kommentarer til hjemmesiden, så send en mail til webredaktionen.