Assens Kommune
Udskriv Få siden læst op Tekstversion Sitemap English
Vidste du
eDag3-banner
- at Assens Kommune har fokus på de digitale selvbetjeningsløsninger?

Servicemål

kalender1.jpg
Servicemål
Servicemål - frister for Assens Kommunes besvarelse af henvendelser fra borgerne.

Assens Byråd har i målsætningerne for vision 2010 for Assens kommune fastlagt, at Assens skal være en kommune med høj kvalitet i såvel myndighedsopgave som service. Blandt andet korte svarfrister og tydelig borgerinformation skal være et kendetegn for kommunen.

Som et led heri har Assens Byråd fastsat servicemål for med hvilken frist henvendelser fra borgerne til Assens Kommune skal besvares.

Assens Kommune vurderer enhver henvendelse fra borgerne individuelt og tager stilling til den videre behandling af henvendelsen, herunder også om henvendelsen straks kræver svar/handling fra kommunen.

I sager, som ikke kræver svar straks gælder de neden for beskrevne servicemål for Assens Kommunes besvarelse af henvendelser fra borgerne.

Personlige henvendelser
Ved personlige henvendelser til Assens Kommune vil borgerne blive behandlet imødekommende og venligt. Borgernes henvendelse vil i det omfang det er muligt blive behandlet og besvaret straks. Alternativt vil borgeren blive vejledt om, hvilken sagsbehandling, der igangsættes samt om, hvornår svar kan forventes.

Henvendelse ved brev eller e-mail
Skriver borgeren et brev eller en e-mail på assens@assens.dk til kommunen, svarer kommunen borgeren indenfor 10 arbejdsdage. Det kan enten være med et endeligt svar på henvendelsen eller en kvittering for modtagelsen med orientering om sagens videre forløb og så vidt muligt med oplysning om, hvornår sagen kan forventes at være færdigbehandlet.

Hvis en sag ikke kan afsluttes inden for den oplyste tidsfrist orienterer kommunen borgeren herom med angivelse af, hvornår sagen nu forventes at kunne afsluttes.

Særligt for det sociale område
På det sociale område er kommunen forpligtet til efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, at fastsætte nogle nærmere servicemål for kommunens behandling af sager inden for det sociale område, idet udgangspunktet er, at kommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt.

Borgerne anbefales at vedlægge så megen relevant dokumentation som muligt ved henvendelse til kommunen. Dette kan medvirke til at nedbringe sagsbehandlingstiden.

De fastsatte frister regnes normalt fra det tidspunkt, hvor borgeren har indgivet sin ansøgning, forudsat at der ikke er behov for at indhente yderligere oplysninger ved f.eks. læge eller anden myndighed.

Hvis det er nødvendigt med yderligere oplysninger vil borgeren inden 10 dage modtage et kvitteringsbrev for modtagelse af ansøgningen/henvendelse med oplysning om hvad der videre skal ske i sagen, samt hvor lang der forventes at gå fra alle nødvendige oplysninger foreligger til der træffes en afgørelse.

Assens Byråd har for det sociale område fastsat svarfrister. Fristerne regnes alle fra det tidspunkt, hvor kommunen har modtaget de nødvendige oplysninger til brug for vurderingen af ansøgningen.

Kontrol med servicemål
Assens Kommune vil have fokus på at de fastsatte servicemål overholdes.

Kommunen vil derfor hvert år gennemgå mindst et sagsområde for at kontrollere om servicemålene og svarfristerne overholdes.

 

 




AddThis
Siden er oprettet 07.05.2007. Siden er opdateret 02.05.2012.
Har du kommentarer til hjemmesiden, så send en mail til webredaktionen.