Assens Kommune
Udskriv Få siden læst op Tekstversion Sitemap English
Vidste du
eDag3-banner
- at Assens Kommune har fokus på de digitale selvbetjeningsløsninger?

Kulturmiljøet i Assens Kommune

Spot på kulturarven i Assens Kommune
Assens Kommune har i 2008 og 2009 arbejdet med at supplere de udpegninger af bevaringsværdige kulturhistoriske værdier, som lå i Fyns Amts regionplan. Resultatet er en udpegning af 32 bevaringsværdige kulturmiljøer, der samlet fortæller om væsentlige træk af den kulturhistoriske udvikling. Herudover er udpeget strukturelt velbevarede områder - områder med en velbevaret struktur samt betydelige bygningsbevaringsinteresser. Endelig er der udpeget oplandsområder til nogle af de bevaringsværdige kulturmiljøer.

Artikelserie
I uge 51 og 52 samt i hele 2011 vil der hver uge blive bragt en artikel i Folkebladet om kulturarven i Assens Kommune. Artikelserien vil udover de nævnte udpegninger fortælle om væsentlige øvrige dele af den samlede kulturarv. For at se en samlet oversigt over artikelserien, kan du klikke her. Ved at klikke på de enkelte artikler i oversigten, vil du kunne åbne dem, efterhånden som de bliver bragt i Folkebladet.

Rapporter om kulturmiljøet
Arbejdet med kulturmiljøet i 2008 bestod af en samlet screening af hele kommunen. Screeningen resulterede i 2009 i en rapport ”Kulturmiljøscreening for Assens Kommune”, hvor der blev udpeget 33 særligt bevaringsværdige kulturmiljøer. Rapporten indeholder en registrering af de kulturhistoriske miljøer i kommunen og giver en overordnet beskrivelse af de mest centrale kulturhistoriske værdier.

En nærmere beskrivelse af de udpegede miljøer samt af bevaringsværdierne er beskrevet i rapporten ”Registrering af 33 kulturmiljøer i Assens Kommune”, der blev udarbejdet i 2009. Rapporten mangler enkelte justeringer. Gasværket er bl.a. udtaget af udpegningen, hvorfor der kun er 32 kulturmiljøer udpeget. Rapporten vil blive tilrettet i starten af 2011.

Begge rapporter er blevet behandlet i byrådet og vil ved den kommende kommuneplanrevision danne grundlag for en revision af det tema i kommuneplanen, der omhandler de kulturhistoriske værdier.

Rapporten Kulturmiljøscreening for Assens Kommune (pdf) med tilhørende kortbilag (pdf) samt rapporten Registrering af 33 kulturmiljøer i Assens Kommune kan ses kan ses ved at klikke på linkene.

Såfremt du har spørgsmål til arbejdet med kulturarven i Assens Kommune, kan du kontakte Assens Kommunes planafdeling på tlf. 64747520.



AddThis
Siden er oprettet 25.08.2009. Siden er opdateret 02.05.2012.
Har du kommentarer til hjemmesiden, så send en mail til webredaktionen.