Planstrategi i høring
Strategi 2011 for Kommuneplan 2013 blev vedtaget af Assens Byråd den 25. januar 2012, og er i offentlig høring til den 17. april 2012.
Strategi 2011 skal fremme gode rammer for udviklingen, og beskriver hvilke dele af kommuneplanen der revideres, inden for fire temaer:
- Byernes udvikling
- Landskab, natur og kultur
- Infrastruktur – tilgængelighed og sammenhæng
- Klima og energi
Du finder Strategi 2011 her
Vi vil gerne høre din mening!
Forslag og kommentarer til strategien kan sendes til Assens Kommune, Plan og Kultur, Rådhus Allé 5, 5610 Assens eller på e-mail: assens@assens.dk, så vi har dem senest den 17. april 2012.
Har du spørgsmål til strategien, kan du kontakte Plan- og kulturchef Peter Nielsen på tlf. 64 74 73 75.
Borgermøder
Du er velkommen til følgende borgermøder i foråret:
-
Onsdag den 14. marts kl. 19.00. Emnet er infrastruktur og tilgængelighed
Mødet afholdes på Assens Rådhus, Rådhus Allé 5, 5610 Assens. Indgang kan ske via rådhusgården, som der er indgang til fra Sdr. Ringvej. Døren vil være åben fra kl. 18.30.
-
Tirsdag den 20. marts kl. 19.00. Emnet er natur, landskab og landbrug
-
Tirsdag den 10. april kl. 19.00. Emnet er byplaner for Aarup, Tommerup og Glamsbjerg
Nærmere program og sted for møderne annonceres 14 dage før selve mødet.
Ved mødet præsenteres temaet med efterfølgende debat og deltagelse af borgmester Finn Brunse og formand for Miljø- og Teknikudvalget Lars Kristian Pedersen.
Siden er oprettet 21.02.2012. Siden er opdateret 21.02.2012.
Har du kommentarer til hjemmesiden, så send en mail til
webredaktionen.