Lejlighedsskiltning
Vejarealet er ikke til private boder, skilte og lignende. Skilte og boder (både stationære og mobile) må ikke placeres på de til vejen hørende arealer.
Anbringelse af skilte, der hænger ud over vejarealerne, må heller ikke finde sted.
Som hovedregel bliver der ikke givet tilladelse til privat skiltning på vejarealer.
Tilbagevendende større foreningsarrangementer af almen interesse som f.eks. byfester, loppemarkeder osv. kan i begrænset omfang få en kortvarig tilladelse.
Tilladelsen skal søges senest 2 uger før, plakaterne ønskes opsat.
Retningslinjer for tilladelse til anbringelse af midlertidige skilte, plakater og lignende efter vejlovens § 102 stk. 1
Assens Kommune kræver, at skiltningen for arrangementer skal være ens i hele kommunen og trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Tilladelse meddeles som hovedregel kun til større foreningsarrangementer og lignende som f.eks. byfester.
Tilladelse gives normalt på følgende vilkår:
• at skiltene kun opsættes i tilknytning til den lokalitet, hvor arrangementet foregår,
• at skilte/plakater og lignende anbringes i kommunens stationære skilteholdere,
• at skilte/plakater og lignende ikke opklæbes på signalanlæg, læskure, el-skabe, styreskabe og lignende,
• at skilte/plakater og lignende som hovedregel ikke må være større en 1,0 m²,
• at skilte/plakater og lignende tidligst opsættes 2 uger før arrangementet og nedtages umiddelbart efter arrangementet,
• at opsætningen sker uden ansvar for vejbestyrelsen,
• at skiltene ikke indeholder reklamer eller fremmede logoer m.v. Eget logo må dog benyttes.
Gå til ansøgningsskemaet(åbner i nyt vindue), hvor Assens Kommune vælges som vejmyndighed.